WebSiteTemplate.org

Velkommen > For tidlig fødte

For tidlig fødte

PRÆMATUTBØRN

I januar 2000 begyndte jeg at arbejde med børn, der er født for tidligt. Det er utrolig spændende at se de små og store forandringer, det kan give i en hel families hverdag.

Følgende artikel har være bragt i både Dansk Præmatur Forenings blad ”Livsbladet” og Dansk Handicap Forbunds blad ”Forældrekredsen”, den fortæller lidt om hvordan jeg arbejder med disse børn og hvad det kan føre til.

Nu kan Emma klatre, klippe og koncentrere sig

Af Kinesiolog Susanne B. Jørgensen

For et halvt år siden begyndte jeg at arbejde med tvillingerne Emma og Sille. De er født i 27. uge og vejede henholdsvis 910 og 840 g. Deres mor, Lissi Sund, havde tidligere været hos kinesiolog med sine piger med et godt resultat, men det ligger flere år tilbage. Pigerne er i dag syv år og går begge i specialklasser.

Når man skal arbejde med for tidligt fødte, er jeg af den opfattelse, at det er vigtigt at arbejde med både barnet og forældrene i starten. Den traumatiske oplevelse, som fødslen har været, og den psykiske belastning bagefter er det vigtig at få bearbejdet med det, vi i kinesiologien kalder stress-frigørelse.

Det bånd, der er mellem børnene og forældrene, gør, at børnene er påvirket af den angst og uro, som forældrene ofte ubevidst bærer rundt på.

Det var derfor selve fødselsforløbet, vi først arbejdede med, da jeg startede behandlingen med Lissi og pigerne.

Lissi og jeg gik langsomt hele fødslen igennem og talte om de følelser, der dukkede op, og for hver ny følelse eller reaktion i kroppen gav jeg Lissi healing, til der atter var ro det pågældende sted, hvorpå vi fortsatte, til hele forløbet var talt igennem. På den måde giver kroppen slip på de spændinger og den angst, den evt. har holdt fast på, altså foregår der en stress-frigørelse.

Det gav hende følelsesmæssigt en hel ny indre ro omkring børnene.

Positive ændringer

Dernæst lavede vi en stress-frigørelse på hver af pigerne. Her var Lissi surrogat for pigerne, dvs., at hun så ”var” barnet. Vi ”ser” så på fødslen med barnets følelser og healer på samme måde undervejs.

I den tid, der fulgte, lagde Lissi mærke til flere små positive ændringer i pigernes væremåde, både indbyrdes og over for deres omgivelser. Dertil kom, at de blev mere åbne om deres egne følelser.

En af Emmas behandlinger kunne typisk bestå af følgende: en ”genmønstring”, som består af krydsbevægelser, mens man ser i en bestemt retning, aktivering af cerebrospinalvæsken med lette bank på forskellige akupunkturpunkter, afbalancerning af nogle muskler samt massage af nogle neurolymfatiske punkter.

Emma er blevet mere robust

Inden jeg begyndte behandlingen af Emma, var hun meget usikker og stille, gav ikke udtryk for, hvad hun følte eller mente. Hendes motorik var meget dårlig, og hun havde svært ved at holde koncentrationen ret lang tid ad gangen. Hun gik i en klasse for fysisk/psykisk handicappede. Da Lissi for et halvt år siden i samarbejde med skolepsykologen testede Emma, viste testen, at Emma ikke længere hørte til denne målgruppe. De mente derfor, at Emma pr. august skulle i en anden skole kun med fysisk handicappede. Dette frarådede skolen på det kraftigste, men da de nu har set hendes udvikling de sidste måneder, er de ikke længere i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

Emma er blevet meget mere robust psykisk, hun har fået større selvtillid og tro på sig selv, er mere åben, og tør nu gentage sig selv, hvis hun ikke er blevet forstået første gang. Motorisk er hun nu så god, at hun tør klatre i træer, og hun kan pludselig mærke sine ben, hvilket hun ikke har kunnet før. Emmas finmotorik og koncentration er også væsentligt forbedret. Ja, endda fra den ene dag til den anden. Jeg havde behandlet hende en torsdag, og fredag satte hun sig til at male nogle påklædningsdukker, hvorefter hun lige så fint klippede dem ud. Det hele tog ca. 45 min. Hun havde aldrig før kunnet klippe så små ting og slet ikke koncentrere sig så længe.

Forbedret finmotorik og øjenkordination

Sille derimod var, og er, meget udadvendt, alt foregår i et meget hurtigt tempo samtidig med, at hun skal have styr på alt, hvad der foregår omkring hende.

Sille er svær at gennemskue, fordi hun lynhurtigt laver en kompensation for det, hun er dårlig til. Vi har her arbejdet med forskellige midtlinie- og kordinationsøvelser for at bedre samarbejdet mellem de to hjernehalvdele, samt afbalancering af muskelgrupper.

Hendes finmotorik er forbedret efter behandlingerne, og de problemer, hun havde med øjenkoordinationen, er rettet op.

Sille går i tale/høre klasse, da hendes sprog er meget dårligt, men det er blevet meget bedre på det sidste.

Det er nu mundmotorikken, vi skal til at arbejde med hos begge pigerne.

Jeg synes, de har gjort meget gode fremskridt det halve år, jeg har haft dem i behandling. Det har været et spændende arbejde, og jeg glæder mig til se deres videre udvikling. Det er en lang proces, som skal ske i det tempo, pigerne er parat til.

Kinesiologien er endnu ikke så kendt en behandlingsform, men jeg tror, den meget hurtigt vil vinde indpas, da den er et godt redskab til så forskellige problemer som allergi, indlæring, motorik, stress, angst, lavt selvværd og ikke mindst fysiske sygdomme. Og så med så enkle midler som akupressur (tryk på akupunkturpunkter), massage, samtale, bevægelsesøvelser, homøopati og kosttilskud, som kinesiologien alt sammen består af.

Pigernes mor udtaler

Jeg kan varmt anbefale andre forældre at bruge kinosologien som et redskab til at give vores børn de bedste udviklings betingelser. Jeg er af den opfattelse at "systemet" kan hjælpe vores børn langt hen af vejen, men har samtidig oplevet at alternativ behandling lige giver udviklingen et skub, forstået på den måde, at pigerne og jeg oplever at ting der før var et problem pludselig er et overstået kapitel, det giver en dejlig glæde og masser af positiv nærhed og nye udviklingsmuligheder.

Tanker og hilsner fra Emma og Silles mor Lissi Sund